Kost og upassende fødevarer ved epilepsi
Epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske lidelser – alene i Tjekkiet behandles over 80.000 mennesker for det. Selvom korrekt indstillet medicinering og eventuelt andre faglige tiltag spiller hovedrollen i håndteringen heraf, får livsstil, især kost, stadig mere opmærksomhed. Det kan lyde overraskende, men visse fødevarer kan påvirke hyppigere forekomst af anfald, forværre nervesystemets følsomhed eller forstyrre lægemidlers virkning. Bevidst valg af mad bør derfor være en del af omsorgen for epileptikerens sundhed – ligesom ro, tilstrækkelig søvn og en regelmæssig daglig rutine.
Hvordan kan kost påvirke forløbet af epilepsi?
Mens epilepsi kan være arvelig hos nogle mennesker, manifesterer den sig først i voksenalderen hos andre – årsagerne kan variere fra skader, hjernebetændelser til metaboliske lidelser. Sygdommen viser sig ved gentagne anfald, der opstår som følge af midlertidig forstyrrelse af hjernens elektriske aktivitet. Læger er i stigende grad enige om, at udover medicin kan en passende tilpasset kost også bidrage til den overordnede stabilisering af helbredstilstanden.
Mens visse diættyper, såsom ketogen eller lav-glykæmisk, bruges som støttende behandling især hos børn, kan almindelige patienter med epilepsi drage fordel af en simpel indsats for at undgå visse uegnede fødevarer. Det drejer sig især om dem, der kan øge stressen på nervesystemet, blodsukkerudsving eller indeholde stoffer med potentiel negativ indvirkning på hjernen.
En af patienterne, fru Jana, beskriver: „Da jeg begyndte at følge med i, hvad jeg spiste, opdagede jeg, at jeg efter søde morgenmåltider var træt og irritabel, og nogle gange prikkede mine fingre let – hvilket for mig var et varsel om et anfald. Gradvis reducerede jeg sukker og begyndte at spise mere protein og grøntsager. Nu har jeg sjældnere anfald."
Hvilke fødevarer anbefales ikke til epilepsi?
Det er vigtigt at bemærke, at der ikke findes en universel liste over „forbudte" fødevarer – hver organisme reagerer forskelligt. Alligevel er eksperter og patienter enige om flere grupper af fødevarer, der ofte fremstår som risikable.
1. Fødevarer med højt indhold af simple sukkerarter
Sukker er en hurtig energikilde for kroppen, men pludselige udsving i blodets glukoseniveau kan hos nogle epileptikere forårsage irritation af hjernen. Dette gælder især for raffineret hvidt sukker og fødevarer, der indeholder det i større mængder – såsom slik, sukkerholdige drikkevarer, søde bagværk, morgenmadsprodukter eller smagstilsatte yoghurter.
Simple sukkerarter ledsages ofte også af høj glykæmisk indeks – altså evnen til hurtigt at hæve blodsukkerniveauet. Efter en pludselig stigning følger imidlertid et brat fald, hvilket kan føre til en stressreaktion i kroppen og hos følsomme individer også til neurologiske symptomer.
2. Højt forarbejdede fødevarer
Færdigretter, instant-supper, kødprodukter, chips, salte snacks eller frosne måltider indeholder ofte mononatriumglutamat (MSG), konserveringsmidler eller stabilisatorer, der hos nogle mennesker kan fungere som såkaldte excitotoksiner – stoffer, der øger nerve cellernes irritabilitet. Især hos børn og unge med epilepsi kan hjernen i udviklingsperioden være mere følsom over for sådanne stimuli.
Desuden bidrager det høje indhold af salt og mættet fedt i disse fødevarer til den samlede belastning af organismen, hvilket indirekte kan afspejles i humørsvingninger, hormonel balance eller søvnkvalitet – som alle er faktorer, der kan påvirke anfald.
3. Fødevarer, der indeholder koffein
Kaffe, energidrikke, stærk sort te eller chokolade indeholder koffein, som stimulerer centralnervesystemet. Hos raske mennesker kan det give en opkvikning, men hos epileptikere kan det øge risikoen for anfald – især ved højere doser eller i kombination med søvnmangel.
Prøv vores naturlige produkter
Nogle studier (f.eks. offentliggjort i tidsskriftet Epilepsy & Behavior) påpeger, at koffein kan forstyrre metabolismen af antiepileptika eller reducere deres effektivitet. Derfor anbefaler læger ofte at begrænse koffein eller helt udelukke det fra kosten.
4. Alkohol
Alkohol er en af de mest almindelige udløsere af anfald – ikke kun på grund af den direkte indvirkning på hjernen, men også fordi det forstyrrer søvnen, påvirker optagelsen af medicin og kan føre til dehydrering. Især binge drinking, altså at drikke store mængder på én gang, kan udløse anfald, selv hos mennesker, der har relativt kontrol over deres epilepsi.
„Et enkelt glas behøver ikke være et problem, men hos mere følsomme patienter kan selv små mængder alkohol øge risikoen for anfald," advarer neurolog MUDr. Tomáš Benda.
5. Fødevarer med højere indhold af tyramin eller phenylethylamin
Tyramin og phenylethylamin er stoffer, der naturligt findes i visse fødevarer, såsom lagrede oste, kødprodukter, rødvin eller fermenterede produkter som kimchi eller syltede agurker. I nogle typer epilepsi kan disse stoffer udløse en lignende effekt som stimulanser – og dermed øge risikoen for neurologisk excitation.
Praktisk set betyder det, at kombinationen af skimmelost og et glas rødvin kan være risikabelt for nogle patienter, selvom de enkelte komponenter, når de indtages alene, måske ikke har nogen effekt.
Hvordan spiser man mere sikkert ved epilepsi?
På trods af de nævnte risici handler det ikke om at skabe en streng „forbudt liste", men snarere om at have en empatisk og bevidst tilgang til daglige valg. Det kan være nyttigt at føre en madlogbog og notere, hvad man spiste inden et eventuelt anfald – på den måde kan man individuelt opdage sine egne triggere.
For de fleste patienter synes en afbalanceret, varieret kost, baseret på friske ingredienser, tilstrækkelig fiber, sunde fedtstoffer og proteiner, at være den sikreste. Derimod er det hensigtsmæssigt at undgå ekstreme fødevarer – for søde, fede, salte eller kunstigt smagstilsatte fødevarer.
I denne sammenhæng spiller timing af måltider og hydrering også en vigtig rolle. Langvarig faste eller overspisning kan forstyrre kroppens balance, ligesom dehydrering på varme dage kan.
Praktiske tips, der kan hjælpe
Start dagen med noget mere nærende end søde morgenmåltider – f.eks. æg, nødder eller fuldkornsbrød med grøntsager. Drik din kaffe om formiddagen, og prøv at begrænse den om eftermiddagen, ligesom du generelt bør undgå højt forarbejdede fødevarer. Vælg i stedet friske fødevarer og husk at drikke rent vand regelmæssigt i løbet af dagen.
For nogle mennesker med epilepsi kan en ketogen diæt hjælpe – men vær forsigtig, det er ikke for alle, og det skal bestemt drøftes med en læge. Og hvis anfald opstår gentagne gange, kan det være nyttigt at føre en dagbog, hvor man noterer, hvad der gik forud for dem – mad, stress, motion eller måske træthed.
I sidste ende handler det om, at epileptikeren ikke føler sig begrænset af sin diagnose, men derimod opnår større kontrol over sit helbred. Kosten alene vil ikke helbrede sygdommen, men den kan spille en betydelig rolle i, hvor ofte og med hvilken intensitet anfald opstår.
Som neurolog og ernæringsrådgiver MUDr. Jan Hrdlička siger: „Ved sygdomme, hvor hjernen spiller en rolle, bør vi ikke undervurdere, hvad vi putter i kroppen. Hvert måltid er information – og det kan være enten støttende eller forstyrrende."
At spise bevidst og samtidig lækkert er i dag lettere end nogensinde takket være det voksende udbud af kvalitets- og naturlige fødevarer – og det kan være et af de enkleste og mest naturlige skridt til at forbedre livskvaliteten med epilepsi.
