Hvordan genkende følelsesmæssig overspisning i din adfærd
Hvordan emotionel spisning viser sig
Har du nogensinde grebet efter en hel chokoladebar efter et skænderi, selvom du egentlig ikke var sulten? Eller har stress på arbejdet fået dig til at fortære en pose chips om aftenen uden at du egentlig bemærkede det? Hvis ja, har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med fænomenet kendt som emotionel spisning.
Denne form for spisning handler ikke kun om mad i sig selv, men ofte om hvad der foregår inden i os. Mange mennesker håndterer deres følelser på denne måde: tristhed, angst, kedsomhed eller ensomhed. Emotionel spisning er et komplekst adfærdsmønster, der gradvist kan føre til fysiske og psykiske problemer. Selvom det kan være svært at bryde, findes der måder at håndtere emotionel spisning på og gradvist stoppe det.
Hvad er emotionel spisning, og hvorfor opstår det
I modsætning til fysisk sult, der kommer gradvist og kan tilfredsstilles med almindelig mad, kommer emotionel sult pludseligt og kræver ofte specifikke typer mad – typisk søde eller fede fødevarer, der aktiverer hjernens belønningscentre. Disse fødevarer giver midlertidig lindring, men løser ikke problemet, der fik os til at overspise.
Det er ofte en indlært måde at håndtere ubehagelige følelser på. Et barn, der blev "belønnet" med slik for god opførsel eller trøstet med mad, når det græd, kan tage dette mønster med ind i voksenlivet. Det betyder dog ikke, at vi er fanget – forståelsen af årsagerne er det første skridt mod forandring.
Når dette kombineres med en hektisk livsstil, mangel på søvn, præstationspres og konstant stress, skabes et giftigt miljø, der fremmer emotionel spisning. Og da mad er let tilgængeligt og et socialt accepteret "løsning", er det svært at bryde ud af denne cirkel.
Prøv vores naturlige produkter
Hvordan man genkender emotionel spisning
Det kan nogle gange være svært at skelne, om vi spiser på grund af sult eller følelser. Der er dog flere signaler, der kan give os et hint:
- Sulten opstår pludseligt og intenst
- Trangen er rettet mod specifikke fødevarer (ofte søde eller salte)
- Vi spiser, selvom vi fysisk er mætte
- Efter at have spist, føler vi skyld eller skam
- Spisning sker ofte automatisk, uden fuld bevidsthed
Hvis disse mønstre gentager sig, er det sandsynligt, at det ikke handler om almindelig sult, men om et forsøg på at undertrykke eller undgå en ubehagelig følelse.
Små skridt mod stor forandring
Den gode nyhed er, at emotionel spisning ikke er et tegn på svag vilje. Det er et indlært adfærdsmønster, og som enhver vane kan det ændres – selvom det kræver tid, tålmodighed og venlighed overfor sig selv.
1. Begynd at lægge mærke til dine følelser
Ved de første tegn på trang til "trøstemad", prøv at stoppe op et øjeblik og spørg dig selv: "Hvad føler jeg lige nu?" I stedet for automatisk at række ud efter mad, giv dig selv fem minutter til at finde ud af, om det er fysisk sult, eller om noget plager dig. Opmærksomhed (mindfulness) er et meget effektivt redskab i denne sammenhæng.
For eksempel bemærkede Jana, en leder fra Brno, under sin dagbogskrivning, at hun efter hvert krævende møde i virksomheden automatisk gik til kantinen for at få sødt bagværk. Da hun stoppede med at dømme sin adfærd som "svaghed" og blot begyndte at være opmærksom på det, begyndte hun gradvist at finde andre strategier for at berolige sig selv – såsom en kort meditation eller en gåtur.
2. Lav en liste over ikke-voldelige alternativer
Når trangen til mad opstår blot fordi noget har påvirket dig, kan det hjælpe at have en "redningsplan" klar – som en kort gåtur, langsom vejrtrækning, et par linjer i en dagbog, et hurtigt opkald til en nær ven eller lytte til din yndlingsmusik. Det handler ikke om at skælde ud for trangen til mad, men snarere om at forsøge at skabe en anden, behagelig måde at berolige sig selv på – helst noget simpelt, du har lige ved hånden.
3. Arbejd med skyld og selvkærlighed
En af paradokserne ved emotionel spisning er, at jo mere vi bebrejder os selv for det, jo oftere gentager det sig. Følelsen af fiasko og utilstrækkelighed fører til et endnu større behov for trøst – og mad er tæt ved hånden.
I stedet for at råbe ad os selv med indre monologer som "du klarede det ikke igen", kan det være overraskende helbredende at sige: "Det var en hård dag. Jeg havde brug for noget, der kunne hjælpe mig, og maden var lige ved hånden. Det er okay. Hvad kunne jeg prøve næste gang?" Selvkærlighed og medfølelse med sig selv er ikke svaghed, men grundlaget for forandring.
4. Tag et kig på den overordnede livsrytme
Mange mennesker, der lider af emotionel spisning, fungerer i en "overlevelsesmodus". Mangel på søvn, dårlig kost, minimal bevægelse og konstant stress skaber et miljø, hvor vores hjerne og krop bliver udmattet. Og det er netop da, at mad er den letteste lindring.
Prøv vores naturlige produkter
Prøv derfor at se på dine dage som en helhed: tilstrækkelig søvn, regelmæssig og afbalanceret kost, bevægelse, tid i naturen, tid uden skærme. Det er ikke nødvendigt at ændre alt på én gang – men små ændringer i disse områder kan have en stor indvirkning på vores evne til at håndtere følelser på en anden måde end gennem mad.
5. Søg professionel hjælp, når det er nødvendigt
Hvis du føler, at emotionel spisning er ved at komme ud af kontrol, eller at det bliver en daglig flugt, er der ingen skam i at bede om hjælp fra en psykolog eller ernæringsterapeut. En professionel kan hjælpe dig med at navngive dybere årsager og finde måder at arbejde med dem på en sund måde.
Ifølge den Tjekkiske Forening for Psykoterapi stiger antallet af mennesker, der håndterer spiseforstyrrelser gennem terapeutisk støtte, og resultaterne viser, at en langsigtet tilgang baseret på forståelse og accept har større effektivitet end drastiske diæter eller forbud.
Når mad ikke er fjenden
Det er vigtigt at understrege, at mad i sig selv ikke er problemet. Vi har en følelsesmæssig forbindelse til mad helt naturligt – vi fejrer med det, deler det med familien, udtrykker kærlighed og omsorg. Problemet opstår, når mad bliver det eneste værktøj til at håndtere svære øjeblikke.
Lad os derfor give os selv plads til at spise med glæde, med appetit, men også med en bevidsthed om hvorfor vi spiser. Følelser behøver ikke at kontrollere os – de kan tværtimod hjælpe os med at forstå os selv bedre. Og når vi lærer at lytte til både vores krop og vores sjæl, kan mad igen blive det, det altid har været – en kilde til næring, glæde og forbindelse med andre, ikke en flugt fra livet.
Psykoterapeut Brené Brown sagde engang: "Vi kan ikke bedøve selektivt. Når vi forsøger at dæmpe smerten, bedøver vi også glæden." Og det er netop pointen – at lære at føle fuldt ud. Uden skyld, uden overspisning, med forståelse og venlighed.
