Hvordan man genkender psykiske problemer med synkning og hvad man skal gøre ved dem
Psykogene synkebesvær
At synke – en rutinehandling, som de fleste mennesker ikke tænker over i det daglige. Vi flytter automatisk maden fra munden til svælget og videre til spiserøret uden at tøve. Men hvad sker der, når denne naturlige handling bliver et problem? Og hvad hvis problemet ikke har en fysisk årsag, men stammer fra sindet?
Mens spiseforstyrrelser som anoreksi eller bulimi er blevet mere omtalte i de seneste år, er psykiske synkebesvær, også kendt som psykogen dysfagi, en mindre kendt og ofte overset komplikation. Dette problem kan ligne en fysisk lidelse, men dets rødder ligger et andet sted – i psyken.
Hvordan manifesterer psykogene synkebesvær sig?
Personer, der lider af denne forstyrrelse, beskriver ofte en følelse af en klump i halsen, en manglende evne til at tvinge sig selv til at synke, eller frygt for at kvæles under synkeprocessen. Nogle gange opstår problemerne pludseligt og medfører panik, andre gange udvikler de sig gradvist. Alligevel viser medicinske undersøgelser – endoskopi, neurologiske tests eller røntgenundersøgelse af synkehandlingen – ingen klare fysiske årsager.
Dette er ofte frustrerende både for patienten selv og for deres omgivelser. Manglende evne til at spise eller drikke uden angst eller en følelse af trussel forstyrrer hverdagen, kan føre til underernæring og dehydrering og forværre den psykiske stress. Patienter skifter ofte til flydende kost eller undgår helt mad.
Psykogen dysfagi er stadig relativt ukendt selv inden for fagkredse og bliver ofte fejlagtigt forvekslet med andre diagnoser – såsom neurologiske sygdomme eller klassiske spiseforstyrrelser. I virkeligheden er det dog ofte forbundet med angstlidelser, posttraumatisk stresslidelse eller depression.
Hvor kommer frygten for at synke fra?
Psyken kan i høj grad påvirke kropsfunktioner. Hjernen, opfattelse og følelser er tæt forbundet med styringen af muskelbevægelser – og synkning er en af dem. Hvis der opstår stærk stress, panik eller psykisk traume, kan kroppen "fryse" og normal motorik blive vanskelig eller umulig.
Prøv vores naturlige produkter
Et typisk eksempel kan være en person, der en gang virkelig satte noget i halsen eller oplevede kvælning, hvilket skræmte dem. Denne fysiske oplevelse bliver derefter forbundet med fare i hjernen og udløser en forsvarsreaktion – angst og spænding ved hvert forsøg på at synke. Jo mere personen fokuserer på at synke, jo mindre "automatisk" fungerer handlingen. Kroppen trækker sig sammen, musklerne spændes, og cyklussen af bekymringer og mislykkede forsøg fortsætter.
En anden situation kan opstå hos personer med generaliseret angstlidelse. Disse individer oplever ofte deres kropslige fornemmelser meget intenst, og hvis de fokuserer på synkning, kan de blokere processen ved blot at forvente komplikationer.
Fra et psykologisk perspektiv er der tale om somatisering – den psykiske smerte omsættes til kroppen. Kroppen "taler" for de følelser, som individet ikke tillader sig selv at erkende.
En historie fra virkeligheden
Jana (29 år) var en succesfuld grafiker, en udadvendt ung kvinde, der elskede at lave mad og mødes med venner over et godt måltid. En dag satte hun ris i halsen under frokosten. Det var ikke alvorligt, men den ubehagelige følelse af kvælning skræmte hende. Siden da begyndte hun at få problemer med at synke. Først med ris, derefter med andre faste fødevarer. Til sidst gik hun kun over til supper og smoothies.
Hun begyndte at undgå fælles frokoster og familiemiddage. På restauranter fik hun det dårligt bare ved synet af menuen. Selvom hun havde gennemgået alle tilgængelige undersøgelser og var sikker på, at der ikke var noget fysisk galt med hende, fortsatte problemet. Til sidst hjalp psykoterapi hende, hvor hun blev klar over de dybere lag af stress og angst, hun tidligere ikke havde erkendt. Gradvis lærte hun at spise igen uden frygt – og vigtigst af alt, hun holdt op med at frygte sin egen krop.
Hvordan håndteres psykogene synkebesvær?
Den gode nyhed er, at psykogen dysfagi kan behandles – men det kræver tålmodighed og en følsom tilgang. Det er først og fremmest vigtigt at udelukke alle organiske årsager, så personen er sikker på, at kroppen er sund. Derefter træder psykologisk og nogle gange psykiatrisk hjælp til.
De grundlæggende tilgange omfatter:
- Psykoterapi, især kognitiv adfærdsterapi, som hjælper med at ændre tankemønstre og bekymringer forbundet med synkning.
- Afslapning og vejrtrækningsøvelser, som hjælper med at lindre kroppens spænding og bringe ro i udfordrende situationer.
- Eksponering og træning, hvor personen gradvist "lærer" at synke igen – begynder med væsker og langsomt bevæger sig til fast føde.
- Ernæringsstøtte, så kroppen ikke lider af energimangel under behandlingen.
I nogle tilfælde kan antidepressiva eller angstdæmpende midler også hjælpe, især hvis dysfagi er en del af en bredere angstlidelse. Men de bør altid være en del af en omfattende behandling, ikke den eneste løsning.
Det handler ikke "kun om psyken"
Det er vigtigt at understrege, at psykogene synkebesvær ikke er "kun i hovedet". De fysiologiske ændringer, som angst og stress forårsager, er virkelige – øget muskelspænding, øget puls, mundtørhed, ændret vejrtrækning – alt dette bidrager til problemerne. Det er derfor ikke "simulering" eller svaghed, som nogle i omgivelserne kan fejlagtigt tro.
"Psykiske lidelser er ikke mindre virkelige end fysiske – vi ser dem bare ikke på røntgen," siger den britiske neuropsykolog Peter Halligan. Dette citat indfanger nøglen til at forstå psykogen synkning – smerte og dysfunktion er virkelige, selvom deres oprindelse er usynlig.
Hvordan kan omgivelserne hjælpe?
Familie og venner spiller en vigtig rolle. I stedet for misforståelse eller pres som "bare prøv at spise det" er det bedre at tilbyde støtte og ro. Det hjælper, når folk i omgivelserne ikke skaber yderligere stress, ikke presser på for præstation og forsøger at være empatiske. Selv bevidstheden om, at "jeg er ikke alene", kan være helbredende for en person med dette problem.
Det kan også være værd at søge fællesskabsstøtte. Online diskussionsfora, terapeutiske grupper eller støttenetværk kan være en kilde til deling og håb. Nogle gange hjælper det, når nogen, der har været igennem en lignende situation, giver en anbefaling.
Når man lytter til både krop og sjæl
Psykogene synkebesvær viser, hvor tæt forbundet krop og sind er. I en tid, hvor der stilles stadig større krav og stress på os, er det ikke overraskende, at kroppen nogle gange protesterer. Og netop derfor bør vi være mere opmærksomme på vores indre verden, kroppens signaler og de behov, vi ofte undertrykker.
Måske er problemet med at synke en vigtig besked – en opfordring til at sænke tempoet, tage bedre vare på sig selv og finde balancen mellem præstation og indre ro. I sidste ende handler det nemlig ikke kun om mad. Det handler om, hvordan vi kan "fordøje" livet selv.
