
Psyken påvirker mavesmerter og vores helbred mere, end du tror

Den virkelige forbindelse mellem psyke og mavesmerter
Alle kender det. Vigtige eksamener, en jobsamtale eller en ubehagelig samtale – og pludselig melder maven sig. Tryk, kramper, nogle gange endda diarré. Vores fordøjelsessystem synes at være direkte forbundet med følelserne. Og som det viser sig, er det faktisk tilfældet. I de seneste år er interessen for forbindelsen mellem mental sundhed og fysiske problemer vokset – og netop mavesmerter forårsaget af psyken bliver et vigtigt emne ikke kun blandt læger, men også blandt folk, der søger en sundere livsstil.
Tarmene og hjernen – et par, der taler sammen oftere, end vi tror
Forskere taler i dag oftere om den såkaldte "tarm-hjerne-akse". Det er en tovejs kommunikation, der forbinder centralnervesystemet (dvs. hjernen og rygmarven) med det enteriske nervesystem, der styrer fordøjelseskanalen. Man kunne sige, at tarmene har deres egen hjerne. Og den kan give lyd fra sig, når noget ikke er i orden – for eksempel når vi er stressede, har langvarig angst eller plages af undertrykte følelser.
Psyken har en enorm indflydelse på hele kroppen, men fordøjelsessystemet er blandt de mest følsomme instrumenter. Mavesmerter, oppustethed, kvalme eller diarré kan være resultatet af psykisk spænding, selvom kroppen ellers er fysisk "i orden". Og netop derfor er det ofte så svært at diagnosticere disse problemer. Læger udelukker cøliaki, Crohns sygdom, infektion – og ender med at konkludere, at problemet er af psykisk oprindelse.
Hvordan man kan genkende, at psyken er årsagen til mavesmerter
Et af signalerne kan være tilbagevendende mavesmerter uden en åbenlys fysisk årsag. Hvis en person er i stress i længere tid, har angst eller står over for stærk følelsesmæssig stress, reagerer kroppen. Ofte netop i området af maven og tarmene. Nogle gange kommer der også diarré til – typisk for eksempel ved nervøsitet eller før en vigtig beslutning. Dette fænomen, ofte kaldet "nervøs tarm", er en naturlig reaktion fra kroppen på stressende stimuli.
Prøv vores naturlige produkter
Folk, der lider af irritabel tarm-syndrom (IBS), oplever ofte netop en kombination af symptomer som mavesmerter, oppustethed, diarré eller omvendt forstoppelse – og det hele uden en identificerbar biologisk årsag. Forskning viser, at hos disse patienter er den psykiske komponent en af de nøglefaktorer. For eksempel ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Gut er op til 60 % af patienterne med IBS samtidig diagnosticeret med en form for angst- eller depressiv lidelse.
En historie, vi kender fra vores egen erfaring
Jana, en 33-årig leder fra Prag, kæmpede længe med mavesmerter, der især opstod om morgenen, før hun gik på arbejde. "Jeg følte, at min mave ville eksplodere. Jeg havde kvalme, ofte havde jeg diarré. Undersøgelserne viste dog intet," husker hun. Først da hun begyndte at gå i terapi, fandt hun ud af, at årsagen til hendes tilstand var langvarig stress fra et utilfredsstillende job og konstant præstationspres. Så snart hun ændrede arbejdsmiljøet og begyndte at arbejde på sin mentale sundhed, aftog problemerne i høj grad.
Der findes mange sådanne historier. Nogle gange beder kroppen om hjælp, før sindet erkender det. Og netop mavesmerter som en refleksion af psykens tilstand er et af disse signaler.
Hvorfor stress sætter sig netop i maven
Stress udløser en kæde af hormonelle reaktioner i kroppen. Den såkaldte HPA-akse (hypothalamus-hypofyse-binyre) aktiveres, hvilket øger niveauet af kortisol – stresshormonet. Det påvirker ikke kun hjertefrekvensen eller blodtrykket, men også tarmens motilitet, produktionen af mavesafter og følsomheden af nerveenderne i fordøjelseskanalen.
Det, der tidligere blev betragtet som "bare nervøsitet", har i dag en klar biologisk basis. Og jo længere stressen varer, desto stærkere er konsekvenserne – ikke kun psykiske, men også fysiske. Udover mavesmerter kan det være vægtændringer, immunforstyrrelser, søvnforstyrrelser eller kronisk træthed.
Hvad hjælper, når mavesmerter er en følge af stress
Medicin er ikke altid løsningen. Hvis mavesmerter eller diarré er forårsaget af psyken, er det nødvendigt at fokusere på livsstilsændringer og mental hygiejne. En god start kan være:
- regelmæssig motion (f.eks. gåture, yoga, svømning),
- god søvn,
- begrænsning af koffein og alkohol,
- stresshåndteringsteknikker (f.eks. mindfulness, vejrtrækningsøvelser),
- psykoterapi eller arbejde med en psykolog.
En kost med et højt indhold af fiber og probiotika kan også have en meget positiv effekt, da den understøtter den naturlige tarmmikrobiota – de "gode" bakterier, der påvirker ikke kun fordøjelsen, men også humøret.
En interessant opdagelse fra nyere forskning er, at op til 90 % af serotoninen, et stof nogle gange kaldet "lykkehormonet", produceres netop i tarmene. Dette bekræfter blot, hvor nært forbundet psykisk og fysisk sundhed er.
Når det er nødvendigt at besøge en læge
Det er vigtigt at indse, at ikke alle mavesmerter har deres oprindelse i psyken. Hvis smerterne er stærke, varer længe, eller der tilføjes andre symptomer som blod i afføringen, opkastning eller pludseligt vægttab, er det nødvendigt at opsøge en læge. Ligeledes hvis problemerne fortsætter trods livsstilsændringer og arbejde med mental sundhed.
Men i tilfælde, hvor fysiske tests ikke afslører nogen synlig årsag, og smerterne kommer i stressede perioder, er det mere end sandsynligt, at sjælen leder efter en måde at gøre opmærksom på sig selv.
Vores krop er ikke adskilt fra vores sind
I en tid, hvor der tales mere og mere om mental velvære som nøglen til generel sundhed, er det tid til også at give plads til de signaler, der kommer indefra. Mavesmerter forårsaget af stress eller psyken er ikke en svaghed, men et bevis på, at krop og sind udgør en helhed.
Som den tyske filosof Friedrich Nietzsche sagde: "Enhver virkelig erkendelse begynder med smerte." Og nogle gange kommer den smerte netop fra maven.