Hvordan genkender man hindbærtunge, og hvorfor er det vigtigt at handle hurtigt?
Hvad betyder hindbærtunge, og hvorfor bør det bekymre forældre?
Ved første øjekast kan det se næsten uskyldigt ud – barnets tunge bliver farvet i en markant rød farve, der minder om overfladen af en moden hindbær. Dette symptom er dog ofte en advarsel om, at der sker noget mere alvorligt i den lille patients krop. Hindbærtunge er nemlig et kendt og typisk symptom på en sygdom kaldet skarlagensfeber eller mere præcist skarlagensangina. Selvom denne sygdom i begyndelsen kan ligne en almindelig virusinfektion, bør den ikke undervurderes.
Hvad er skarlagensfeber, og hvorfor er hindbærtunge et nøglesymptom?
Skarlagensfeber (medicinsk "scarlatina") er en bakteriel infektion forårsaget af streptokokker i gruppe A (Streptococcus pyogenes), som blandt andet også forårsager halsbetændelse, impetigo eller rosen. Ved skarlagensfeber opfører disse bakterier sig lidt anderledes – de producerer toksiner, der udløser et typisk udslæt og ændrer tungens udseende.
I sygdommens tidlige fase kan barnets tunge se hvid ud med små røde prikker – denne tilstand kaldes "hvid hindbærtunge". Efter nogle dage forsvinder belægningen, og der er kun en intenst rød, skinnende tunge med hævede papiller tilbage, hvilket minder om en hindbær. Denne såkaldte hindbærtunge hos børn er meget iøjnefaldende og er blandt de mest karakteristiske tegn på sygdommen.
Skarlagensangina og hindbærtunge går således ofte hånd i hånd. Barnet har typisk høj feber, ondt i halsen, mandlerne er røde og dækket af belægning, og derudover kommer udslæt – oftest på kroppen og i lysken, senere også på ekstremiteterne. Huden kan føles ru som sandpapir. Og netop kombinationen af disse symptomer hjælper lægen med en hurtig diagnose.
Hvordan forløber sygdommen, og hvorfor er tidlig behandling vigtig?
Skarlagensfeber spredes via dråbesmitte, altså på samme måde som influenza eller andre øvre luftvejsinfektioner. Den rammer oftest børn mellem 3 og 10 år, men kan sjældent også forekomme hos voksne. Inkubationstiden er kort – 1 til 4 dage. Det første tegn er typisk ondt i halsen, ofte kombineret med kulderystelser, feber og en følelse af generel svaghed. Udslæt og rød tunge, der minder om hindbær, viser sig normalt den anden til tredje dag efter symptomdebut.
En interessant detalje er, at sygdommen kan have et meget forskelligt forløb – hos nogle børn ledsages den kun af milde symptomer, mens den hos andre kan forårsage mere alvorlige komplikationer, hvis den ikke genkendes og behandles i tide. Førstevalgsbehandling er antibiotika, specifikt penicillin, som effektivt eliminerer bakterierne og forhindrer spredning af infektionen samt senfølger som gigtfeber eller poststreptokok-nyrebetændelse.
Hindbærtunge hos børn
Forældre til små børn er ofte vant til, at deres barns tunge af og til ændrer farve – for eksempel efter at have spist slik, hindbærsyltetøj eller røde slikkepinde. Men hvis barnets tunge er rød, skinnende, smertefuld og ledsaget af feber og udslæt, er det bestemt tid til at kontakte en børnelæge.
For eksempel bemærkede moderen til treårige Ondra, at hendes søn pludselig havde en meget rød tunge og klagede over ondt i halsen. I starten tilskrev hun det en forkølelse, men da en temperatur over 39 °C og et lille rødt udslæt på maven dukkede op dagen efter, tog hun ham til lægen. Diagnosen var klar – skarlagensangina, hindbærtunge som et advarselssignal.
Denne oplevelse er ikke usædvanlig. Ifølge data fra Statens Sundhedsinstitut registreres der årligt flere tusinde tilfælde af skarlagensfeber i Tjekkiet, og selvom det i dag for det meste kan håndteres godt takket være antibiotika, kan det stadig udgøre en risiko, hvis det overses eller ikke behandles tilstrækkeligt grundigt.
Hvordan skelner man hindbærtunge fra andre symptomer?
Betændelse i tungen, ændring i dens farve eller tekstur – det kan alt sammen være forårsaget af en række andre tilstande, fra vitaminmangel, over allergier, til virusinfektioner. Hindbærtunge hos børn er dog meget specifik – karakteristisk er den dybrøde farve, den skinnende overflade og de hævede smagsløg. Hvis der tilføjes udslæt, feber og ondt i halsen, er det meget sandsynligt, at det er skarlagensfeber.
Prøv vores naturlige produkter
Det er interessant, at tungen også kan være lige så rød ved nogle andre bakterielle infektioner, for eksempel ved Kawasakis syndrom – en sjælden, men alvorlig inflammatorisk sygdom, der påvirker blodkarrene. Derfor er et hurtigt lægebesøg vigtigt, så den korrekte diagnose kan stilles baseret på andre symptomer.
Hvad skal man gøre, når skarlagensfeber opstår?
Hjemmebehandling af skarlagensfeber er ikke mulig uden antibiotika. Lægen ordinerer normalt penicillin i 10 dage, alternativt makrolider, hvis barnet har allergi. Det er vigtigt at overholde hele behandlingslængden, selvom symptomerne forbedres efter få dage. Barnet bør blive hjemme i mindst en uge, hvile, drikke rigeligt med væske og spise blød kost, der ikke irriterer den ømme hals.
I de første dage er tungen meget følsom, og selvom den hindbærrøde farve kan se charmerende ud, føler barnet svie og smerte ved tale eller synkning. Derfor er supper, yoghurt, grød eller smoothies velegnede. Anvendelse af kolde omslag på halsen kan lindre smerten, ligesom gurgling med urteafkog (f.eks. salvie eller kamille), hvis barnet kan klare det.
Efter sygdommen er det en god idé at holde øje med barnet i nogle dage, især hvis der opstår hævelser, ledsmerter eller ændringer i vandladning – dette kunne være tegn på sene komplikationer. Heldigvis er disse tilfælde sjældne, hvis sygdommen behandles korrekt.
Forebyggelse og forsigtighed i fællesskaber
Skarlagensfeber er smitsom – mest i de første dage af sygdommen. Barnet bør derfor blive hjemme, og hvis det tager antibiotika, anses det normalt for ikke-infektiøst efter 48 timers behandling. I fællesskaber som børnehaver og skoler opstår der nogle gange smitteudbrud, især i efterårs- og vintermånederne. Heldigvis håndteres sygdommen godt i dag, hvis forældre og lærere ved, hvad de skal være opmærksomme på.
Sidst men ikke mindst spiller personlig hygiejne en rolle – børn bør opfordres til regelmæssig håndvask, at hoste i et lommetørklæde og ikke putte hænderne i munden. Selvom skarlagensfeber primært rammer børn, bør enhver voksen, der er i kontakt med dem, være på vagt, især hvis der opstår et tilfælde af sygdommen i nærheden.
„Forældre tror ofte, at skarlagensfeber ikke eksisterer længere. Men det modsatte er tilfældet – vi møder det stadig i klinikkerne. Det har normalt en god prognose, men kun takket være tidlig diagnose og behandling," siger Dr. Petra Horská, praktiserende læge for børn og unge.
Så næste gang et barn får feber, rød tunge og udslæt, skal man være på vagt. Hindbærtunge er ikke bare en kuriøs tilstand, men et af de nøglesignaler, at kroppen kæmper med en bakteriel infektion. Og jo tidligere man konfronterer den, jo hurtigere vender barnet tilbage til sundhed – og måske endda til rigtige hindbær.
