Bjørnebær (Arctostaphylos uva-ursi)

Andre navne: drue, fingerbøl, vild brombær, bjørnedrue, bjørnebær, bjørnebær, isbjørn, padderokke

Bjørnebær (Arctostaphylos uva-ursi), også kendt som druehyld, rævehale, vild brombær, bjørnedrue, bjørnebær, isbjørn eller padderokke, er en flerårig grøn busk, der hovedsageligt er udbredt i de nordlige højder i Nordamerika, og sjældent i Europa og Asien. Denne lægeplante er kendetegnet ved sine smukke lyserøde blomster, som dukker op om foråret, og små røde frugter, som har en karakteristisk, men mild smag. Dens navn stammer fra middelalderlatin og betyder "bjørnedrue", hvilket henviser til, at bjørne er meget glade for denne plante.

Bjørnebær bruges hovedsageligt i medicin. Dens blade indeholder stoffer som arbutin, flavonoider, tanniner eller organiske syrer, som har en stærk antiseptisk virkning. Derfor bruges de ofte til behandling af urinvejene, hvor de hjælper med at bekæmpe bakterier og betændelse. Desuden er tørrede blade af bjørnebær en del af teblandinger beregnet til behandling af gigt. Bjørnebær bruges også i kosmetikindustrien. Dens ekstrakt tilsættes ofte til cremer og ansigtsmasker, da det er bevist, at det hjælper med at udglatte fine linjer og forbedre hudens elasticitet. På grund af dets antioxidante egenskaber hjælper det også med at bekæmpe hudens ældning. Det mest almindelige er dog, at bjørnebær bruges i medicinalindustrien til produktion af forskellige stoffer og lægemidler.